1/2 flaske neutral snaps (eks.Brøndumsnaps)

2 hvidtøl
1/2 flaske portvin
400 g sukker
5 hele vanillestænger
5 hele muskatnødder
5 hele stykker kanel
1 stor spsk. hele nelliker
1 stor spsk. stødt kardemomme(Jeg bruger hele kardemommefrø, knuser dem i morter og hælder det hele i essensen)
1 tommelfingerstørrelse ingefær, revet eller skåret i tynde strimler
2 stænger lakridsrod
1 øko appelsin i skiver
1 øko citron i skiver
lige dele rosiner og mørk rom
Bring øl & sukker i kog under omrøring. Køl det af til det er fingerlunt. Flæk vanillestængerne og knus muskatnødderne i store stykker. Hæld snaps & portvin i gryden med øl og sukkerblandingen. Kom vanille, muskatnødder, kanelstykker, nelliker, kardemomme og ingefær i væsken og rør det godt sammen. Tilsæt appelsin og citron. Hæld det på et stort patentglas med låg eller i en glas-bowle med låg. Rør i det et par gange eller 3 om ugen – lad det trække i 2 uger, si det og hæld det på fine flasker. Her er til mange gange glögg og den holder op til flere år!
Udblød rosinerne i rom og lad trække nogle dage, inden du skal i gang med at servere glögg.
Når du skal lave færdig glögg, blander du essens med en ikke alt for god rødvin (essensen er så kraftig og sød i smagen, at du alligevel ikke kan smage, hvor god vinen er).

Essens Vin Personer
2 dl 7.5 dl 6
1 dl 3.75 dl 3
0.7 dl 2.50 dl 2
0.33 dl 1.25 dl 1


Pasted Graphic